8. september 2010

Positiv tænkning

Ligesom du skal forsøge at være tolerant overfor andre, skal du også være det overfor dig selv.

Alle er vi, hver og én, nemlig noget ganske særligt. Du er, som alle andre en lille, men vigtig brik i hele det store puslespil.

Hold af dig selv, som den du er, men bestræb dig på, at gøre tingene bedre og bedre såvel i tænke- som i væremåde!

 

 

Episoder fra fortiden, som du i sin tid havde indflydelse på, ligger kvalitetsmæssigt på det niveau, som du på dette tidspunkt var i stand til at tackle eller formidle, ud fra dit daværende udviklingstrin.

På det tidspunkt, hvor du handlede som du gjorde, kunne du faktisk ikke handle stort anderledes følelses- og intelligensmæssigt, ellers havde du jo gjort det.

Vi bliver alle hele tiden rigere på livserfaring og dygtiggør os. Vi lærer

før eller siden af vore "fejltrin", og tænker og handler derfor bedre, når vi fremover kommer i lignende situationer.

Accepter fortidens hændelser som et nødvendigt led i din videre udvikling og lad så fortiden hvile og hav en positiv forventning til fremtiden.

Det er her og nu samt fremtiden det gælder om. Fortiden er passé og kan alligevel ikke ændres. Fremtiden derimod har du indflydelse på. Opfat derfor hver eneste dag som en NY dag, med nye muligheder i tanke og i handling.