|
|
Angst
Har man været meget psykisk presset eller været udsat for et større eller mindre psykisk chok, kan der melde sig angst, ofte nogen tid efter.
At frygte noget konkret som f.eks. eksamen, tandlæger eller det at være alene, er ikke det samme som selve det at lide af angst, idet angst er noget diffust, som kan give sig udslag på et hvilket som helst tidspunkt, som "et lyn fra en klar himmel".
Begge former (frygt-angst), er dog et signal fra underbevidstheden på at beskytte dig, hvor du ligesom i dyrenes verden bliver rustet enten til kamp eller flugt.
Dyr, der er rene instinktvæsner, tænker ikke i baner. De lever i nuet og er derfor fuldt afslappede, med mindre deres sanseindtryk fortæller dem, at nu er der fare på færde.Det, der i denne forbindelse adskiller os intelligensvæsner fra instinktvæsner er, at vi netop kan tænke i baner. At vi kan frygte tingene på forhånd, ud fra at vi kan relatere til fortidige ubehagsoplevelser og dermed frygte fremtidige lignende oplevelser. |
 |
Eftersom underbevidstheden ikke udelukkende opfatter dine konkrete tanker som sådan, men navnlig de følelser du lægger i det du tænker, kan underbevidstheden ikke skelne mellem en faktisk faresituation og en tankemæssig fremkaldt faresituation.
Underbevidstheden sender angstsignaler under alle omstændigheder, alt efter hvor dygtig du har været til at manipulere med dig selv i uheldig retning.
Så frem for at blive bange for angsten, hvilket er selvforstærkende, så tænk ud fra at du har en underbevidsthed, der er så dygtig til at beskytte dig!! For så tænker du positivt og underbevidstheden holder inde med yderligere beskyttelse i form af angst.
I virkeligheden kan man sige, at angstsignaler er en kærlig "gestus" fra underbevidstheden på at beskytte dig!
Har du været god til at manipulere med dig selv, eller ladet dig manipulere med i negativ retning, er du et menneske, der er modtagelig for påvirkning, hvad enten det har været din egen eller andres indflydelse, der har gjort sig gældende. Det har så den fordel at du også er pænt modtagelig overfor hypnotisk påvirkning! Billedet skal bare vendes – i positiv retning! |
|
|
|