Såfremt du har besluttet dig for behandling her hos mig og vi har aftalt en tid, skal du helst ikke komme før denne aftalte tid, af hensyn til den klient, der er før dig.
På grund af naboernes ind- og udkørsel vil jeg gerne, at du enten parkerer i den nederste del af min indkørsel eller ved hækken på den modsatte side af gaden. Gå venligst ind ad hovedindgangen uden at banke på, så forstyrrer du nemlig ikke. Stil gerne dit fodtøj på måtten indenfor døren, især sko med stilethæle. God ide med hjemmesko.
Der er et lille bord med blade du kan sidde og slappe af ved, indtil jeg kommer og henter dig til behandling. Det er sjældent, at man kommer ind lige med det samme, da det er godt at lægge evt. travlhed bag sig. Toiletdøren er markeret med et skilt.
Giv mig besked om, hvorvidt du skal nå en evt. aftale efter behandlingen, da jeg ofte bruger meget tid på hver klient.
Har du problemer med katte, så meddel mig det forrinden, så jeg kan tage hensyn. Stærk parfume er jeg lidt overfølsom for.
Prisen for en rygeafvænning er 1000 kr., hvor øvrige behandlinger koster 800 kr. pr gang og der betales helst kontant efter hver behandling.
Jeg er meget fleksibel både med arbejds- og telefontider.
Tidsbestilling er nødvendig! |
|