Hvordan jeg behandler |
21ÅRS PRAKSIS |
Alle mine behandlinger starter med en forudgående samtale, hvor du, efter behov, giver en kortere eller længere beskrivelse af, hvad du ønsker hjælp til - hvad du gerne vil være fri af - væk fra.
Efterfølgende går samtaleterapien ud på, at du i positive formuleringer ledes til, hvordan og hvad du vil i stedet - frem til.
For jo mere fokus og opmærksomhed du giver de positivt formulerede ønsker, jo mere tuner du også ind på de positive følelser dette afstedkommer - og får det allerede her under samtalen bedre og bedre.
Jeg giver dig vejledning i enkle og effektive tankemæssige "værktøjer" til positiv selvhjælp, både til fremskyndelse af behandlingsprocessen og til dine fremtidige involveringer og udfordringer, hvor du ved udøvelsen af disse selvhjælpsmidler stilles stærkt.
Alt efter hvad du kommer for at få løst, afgør jeg i samråd med dig, hvilken behandlingstype, der matcher dig bedst her og nu.
Jeg benytter mig af forskellige effektive NLP teknikker, hvor du siddende eller halvt liggende oplever ubevidste reaktioner - uden en forudgående afspænding.
Oftest benytter jeg hypnosebehandling, da det er min erfaring, at klienter liggende i en behagelig trancetilstand, nyder tilstanden meget... Her ligger man i denne afspændte, modtagende tilstand, passivt lyttende til mine suggestioner/visualiseringer.
Som et naturligt og oplagt supplement til hypnosebehandlingen tilfører jeg healingsenergier, der forstærker behagsoplevelsen yderligere - og fremmer behandlingsprocessen med energi og overskud.